Snorker du?

Hvis du gør, så er du formentlig virkelig træt af det – og det er den, du sover sammen med, sikkert også. Du kan ikke selv gøre for, at du snorker. Men du kan selv gøre noget ved problemet.

Hos Tandlægehuset i Humlebæk er vi specialister i at lave specialfremstillede snorkeskinner, der kan hjælpe dig og dine nærmeste med en meget bedre nattesøvn og dermed også bedre livskvalitet.

En snorkeskinne kan forbedre dit liv

Her i Tandlægehuset i Humlebæk møder vi ofte patienter, der kommer ind til os kede af det, opgivende og trætte, fordi de snorker om natten. Det har de måske gjort i årevis, og de ved ikke, hvad de skal stille op. De har prøvet alverdens gode råd af, som ikke hjælper. Det driver dem selv til vanvid, og det driver deres partner til vanvid.

Når de kommer ind til os, er de ofte opgivende.

Men når de går hjem, er de fulde af håb. Og når de kommer igen efter en periode med snorkeskinne, er de glade, friske og fuldstændig uforstående overfor, hvorfor de ikke har fået lavet en snorkeskinne tidligere.

Og det er derfor, du bør få lavet en specialfremstillet snorkeskinne hos tandlægen – den kan vende dit liv på hovedet og give dig livskvaliteten tilbage.

Snorkeskinne

Hos os i Humlebæk bliver du taget i hånden

Når du skal have lavet en snorkeskinne, så skal du forbi os her i Humlebæk, så vi sammen kan snakke om dit problem. Vi skal kigge på dine tænder og finde ud af, om du lider af snorken eller søvnapnø. Hvis du gør det, kan du få stor glæde af en snorkeskinne, du skal sove med.

Vi skal nok guide dig nænsomt gennem hele processen og forklare dig undervejs, hvad vi ser og hvad vi kan gøre. På den måde kan du føle dig tryg i processen, og du skal samtidig vide, at vi har meget højt uddannede tandlæger med speciale i snorken til at tage sig af dig. Du er altså i de bedste hænder – så hvis nogen skal få bugt med din snorken, så er det os.

Vi bruger snorkeskinner fra Somnomed – det er en skinne, du skal have på, når du sover. Den er enkel og ikke ubehagelig at have på, og du vil hurtigt vænne dig til at have den på om natten.

Vi glæder os meget til at møde dig og hjælpe dig af med din snorken, så du igen kan få en god nattesøvn.

FAQ

Er snorkeskinne kun til at sove med?

Ja, det er en skinne, du tager på tænderne, når du skal sove.

Hvor lang tid tager det at vænne sig til sådan en snorkeskinne?

Det er forskelligt. Men vi fremstiller dem, så de er så behagelige at have på som muligt. Derfor oplever de fleste, at de allerede efter en nat eller lidt flere har vænnet sig til at have den på.

Kan jeg drikke vand med en snorkeskinne, hvis jeg vågner med den om natten?

Ja, det kan du – du kan faktisk gøre alt det, du plejer at gøre, selvom du har den på.