Hvis du har rodbetændelse, skal du have foretaget en rodbehandling. Er du i tvivl, om du har rodbetændelse eller ej, så bliv klogere på symptomerne og behandlingen herunder, så du ved, hvornår du skal henvende dig til tandlægen.

Symptomer på rodbetændelse

Hvis du har fået rodbetændelse og dermed skal have foretaget en rodbehandling, er det ikke sikkert, du opdager det lige med det samme. Symptomerne er ikke ens hos alle, men du har sandsynligvis rodbetændelse, hvis du har følgende symptomer:

  • Du har smerter i din mund centreret ved en tand.
  • Du har en bule eller en byld ved en tand, der er hævet og øm.
  • Du har tandpine og ondt ved tygning.

Uanset om det er rodbetændelse eller ej, anbefaler vi altid, at du henvender dig til din tandlæge, så snart du oplever smerter i tænderne. Små problemer kan nemlig udvikle sig til større udfordringer, der dermed bliver dyrere at behandle.

En rodbehandling mod rodbetændelse

Når først du har betændelse i din tand, forsvinder det ikke igen, før du har fået en rodbehandling. Du skal derfor altid søge tandlæge, så du kan få den rette behandling.

Mange får nervøse trækninger, når de hører ordet rodbehandling, men hos Tandlægehuset i Humlebæk gør vi processen så smertefri og behagelig for dig som muligt. Vi sætter dig godt ind i processen, forklarer proceduren og sørger for, at du er tryg hele tiden. På den måde kan du slappe af undervejs, og vi kan sammen komme godt i mål.

Under en behandling forklarer vi altid, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det, vi gør, så du hele tiden er opdateret på processen. Har du brug for en pause undervejs, får du naturligvis det – og hvis du ønsker det, kan vi sørge for en 100% smertefri behandling.

Rodbehandling

Et trygt tandlægehus

Har du først fået rodbetændelse, eller oplever du på anden måde, at dine tænder gør ondt, er det vigtigt, at du kontakter din tandlæge. Hos Tandlægehuset i Humlebæk gør vi meget ud af at tage godt imod nye såvel som gamle kunder og ikke mindst skabe en god og rar atmosfære omkring din tandlægekonsultation.

Det bedste, du kan gøre for dig selv, når det kommer til dine tænder, er at tage dig godt af dem. Det gør du ved at holde en høj standard, når det kommer til at pleje dem i hverdagen, ligesom du skal huske at gå til tandlægen jævnligt og få dine tænder tjekket. På den måde er du hele tiden i synk med, hvor godt dine tænder har det – noget som spiller en stor rolle for dit helbred generelt.

Hos Tandlægehuset i Humlebæk laver vi alt fra behandling af caries over implantater til rodbehandlinger. Her kan du tage hele din familie med, for vi tager os glade af alt det, du eller dit familiemedlem har af udfordringer med tænderne – unge som voksne.

Vores klinik ligger i Humlebæk, og her er nemt at komme til fra store dele af oplandet. Her er fri parkering, og vi bor tæt på både bus og togstation. Og har du spørgsmål, så kontakt os meget gerne lige her – vi vil hellere end gerne svare på dem.

FAQ

Hvad kan I gøre, hvis tanden ikke kan reddes?

Så laver vi en krone til dig, som erstatter den tand, du har mistet.

Kan man altid mærke, at man har brug for en rodbehandling?

Ikke altid. Rodbetændelse kan udvikle sig over tid, og du kan ikke altid mærke, at du har brug for en rodbehandling. Men oftest vil tanden med tiden udvikle en hævelse, en byld eller du får smerter. Gør du det, skal du kontakte en tandlæge, så snart du kan, for det forsvinder ikke af sig selv.

Når I har lavet en rodbehandling, er min tand så sikker på at være reddet?

Når vi fjerner nerven ved tanden, vil det udtørre tanden, og den er derfor ekstra udsat. Det er derfor vigtigt, at du efterfølgende får den rette tandbehandling, som kan styrke tanden.