7 juli, 2021

Nyheder

Tandlægens ferieråd: Det skal du have med i tasken på din sommerferie

Hvis du knækker et stykke af en tand på din sommerferie, så kan du selv lave en midlertidig løsning, indtil du kan komme til tandlægen.

Hvad skal du gøre, hvis uheldet er ude på sommerferien?

Sidder du og nyder ferien på en Græsk Taverna eller en spansk ferieø og knækker et stykke af en tand på en olivensten eller nød – så fortvivl ikke. Du kan nemlig (med de rette remedier pakket i toilettasken) lave en midlertidig løsning, til du kommer hjem og kan komme til tandlægen:

Brug en sandpapirs neglefil til at glatte området ved den knækkede tand forsigtigt. Hvis du mister et stort stykke tand eller taber en fyldning, kan du tygge et stykke tyggegummi og lave en lille kugle, som du putter op eller ned i tanden, så du undgår både madrester og bakterier dernede.

På denne måde undgår du skarpe kanter omkring tanden, og kan nyde resten af din ferie. Men husk at tage kontakt til din tandlæge og få bestilt en tid, til når du er hjemme igen, så vi kan lave en mere permanent løsning.

Har du spørgsmål til din tandpleje eller brug for en tid, så ring til os på 49 19 00 56.

Kontakt os