Let til moderat snorken er almindeligt forekommende hos de fleste mennesker i ny og næ, og jo ældre man bliver, jo større er risikoen for, at man snorker. Den milde grad af snorken er sjældent generende for andre end sovepartneren, men nogle døjer med en sværere grad af snorken – og her er tonen en anden.
Svær snorken eller søvnapnø kan give dårlig søvnkvalitet og øget træthed i hverdagen, og samtidig kan det være yderst generende for den, man sover sammen med. Er du eller din partner generet af svær snorken, kan dette heldigvis ofte afhjælpes med en snorkeskinne.
Få specialfremstillet en snorkeskinne hos din tandlæge
Snorken opstår, fordi muskulaturen i svælget slapper af, når man sover, hvilket efterlader mindre plads til at trække vejret. Det får vævet i svælget til at vibrere, og vibrationerne frembringer snorkelyden.
Med en snorkeskinne kan du skabe mere plads i svælget, da den skubber underkæben en smule frem. Hermed skabes mere frie luftveje, så vibrationerne i svælget mindskes – og det samme gælder den generende snorken.
Hos Tandlægehuset i Humlebæk kan du få specialfremstillet en snorkeskinne, der passer perfekt til dit tandsæt. Skinnen fremstilles ud fra en grundig scanning af din mund og dine tænder, og vi guider dig naturligvis hele vejen igennem processen, så du slutteligt ved præcis, hvordan din snorkeskinne skal anvendes.
Kontakt lægen, før du kontakter tandlægen
En del personer med udtalt snorken har også søvnapnø; en lidelse hvor man holder pause i vejrtrækningen under søvnen, hvilket fører til mange korte opvågninger i løbet af natten. Det er dog langt fra sikkert, at du lider af søvnapnø, fordi du snorker meget.
Oplever du problemer med svær snorken – og særligt hvis du har mistanke om søvnapnø – anbefaler vi, at du kontakter lægen og får en henvisning til en øre-næse-halslæge. Vedkommende kan klarlægge årsagen til din snorken, og viser det sig, at din snorken skyldes et tillukket svælg, kan vi fremstille en snorkeskinne til dig.
Det er ikke alle tandsæt, der egner sig til en snorkeskinne, og derfor starter vi altid med at undersøge dine tænder for at vurdere, om det er en mulighed for dig.
Lad Tandlægehuset i Humlebæk hjælpe dig
Er du usikker på, om en snorkeskinne kan hjælpe dig, eller vil du gerne have en uddybende snak om behandling af snorken, så skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi vil hellere end gerne hjælpe dig til en bedre nattesøvn, hvis vi kan.
Vil du vide mere snorkeskinner, søvnapnø og behandling hos tandlægen, kan vi anbefale dig at læse artiklen “Hvordan virker en snorkeskinne?“, hvor vi dykker vi ned i emnet og svarer på de mest almindelige spørgsmål om snorkeskinner.